Graveaktører

12-07-2023

Kend ledningers placering

Skal du grave, er det en god idé at kende ledningers placering i jorden inden du graver. For at søge ledningsoplysninger, skal du logge på LER og oprette en graveforespørgsel. Hvis det er første gang du søger ledningsoplysninger, skal du først oprettes som bruger i systemet. Dette gøres ved at logge på LER med MitID.

Både private og professionelle kan søge ledningsoplysninger inden et evt. gravearbejde går i gang. I LER kaldes dette en graveforespørgsel. Du skal også oprette en graveforespørgsel, hvis du ikke skal grave, men skal bruge oplysningerne til andet formål.

Vær opmærksom på at en graveforespørgsel ikke kan være større end 250.000 m2.

 

Hvor hurtigt kommer oplysningerne?

Når graveforespørgslen er oprettet, får graveaktøren en kvittering og en liste over ledningsejere inden for graveområdet. Ledningsejere har 2 timer til at besvare din søgning. Skal du grave, skal du vente med at grave, indtil alle ledningsejere har svaret, for at sikre at alle oplysninger er modtaget.

 

Vær opmærksom på at private stikledninger ofte ikke er med i LER.

 

Hvad er prisen for en graveforespørgsel?

Det koster et gebyr for at oprette en forespørgsel. Læs mere her: Betaling og priser

Efter man har forespurgt i LER, skal man som altid søge gravetilladelse hos den relevante vejmyndighed.

Når du modtager ledningsoplysningerne fra ledningsejeren, skal du være opmærksom på evt. oplysninger, som ledningsejer sender sammen med ledningsoplysningerne.

Log på for at søge ledningsoplysninger
 

Aktuelt

>Forsinkelse på enkelte ledningspakker 26/4 - 24-04-2024 09:10:58

>Graveskaderapport for 2022 - 30-01-2024 12:12:40

>Status LER 2.0 - 20-12-2023 13:14:12

>Hård validering udskudt til 1. marts - 15-12-2023 10:09:04

>NemID og OCES2 udløber 31. oktober - 12-10-2023 10:48:11

Se alle nyheder

Kontakt

LERs support. Tlf: : 78 76 87 92 

Supporten er åben 

Mandag – torsdag kl. 9:00-14:00
Fredag kl. 10:00-14:00.

Send en e-mail til support her