Tekniske problemer?
Nogle brugere har oplevet problemer, når de anvender LER. Ofte kan fejlen udbedres ved simple ændringer på din egen computer. Nedenfor er de oftest forekommende problemer beskrevet.
Det digitale kort vises ikke
Når du forsøger at indberette på siden ’Indtegn på kort’ kan det digitale kort, hvorpå der skal indtegnes, ikke vises. Under kortvinduet ser du i stedet teksten ’GeoLer kan ikke initialiseres’.
Dette skyldes i de fleste tilfælde, at siden ikke opfattes som en sikker side. Du udbedrer det ved at ændre følgende i din browser (Internet Explorer):
- Dansk version: Funktioner -> Indstillinger -> Sikkerhed -> Websteder, du har tillid til -> Websteder -> Indtast 'https://ler.ler.dk’ og tryk ’tilføj’. På samme måde skal du tilføje ’http://ler.ler.dk’.
- Engelsk version: Tools -> Internet Options -> Security -> Trusted Sites -> Sites -> Indtast 'https://ler.ler.dk og tryk ’add’. På samme måde skal du tilføje ’http://ler.ler.dk’.
Du skal lukke og genåbne din browser før ændringerne træder i kraft.
Computeren slukker og genstarter ved brug af det digitale kort
Når du forsøger at indberette på siden ’Indtegn på kort’, slukker og genstarter din computer, når du markerer dit interesseområde på det digitale kort.
Dette skyldes i de fleste tilfælde, at skærmkortdriveren er af ældre dato.
- Hvis du anvender et ’Nvidia’-skærmkort, kan du gratis hente en ny driver.
Hvilke operativsystemer understøtter LER?
LER understøtter følgende operativsystemer:
- Windows 2000 Professionel
- Windows 2000 Server
- Windows XP Home
- Windows XP Professionel
- Windows Vista
Anvender du CITRIX, anbefaler vi, at du undlader at aktivere CITRIX og i stedet går direkte på internettet.
Hvilke browsere understøtter LER?
LER understøtter følgende browsere:
- Internet Explorer version 6.0.
- Internet Explorer version 7.0.
Firefox
Det er lykkedes at bruge LER gennem Firefoxbrowseren, men det understreges, at der ikke ydes support i forbindelse med anvendelse af andre browsere og operativsystemer end Microsoft Explorer og Windows.
For at anvende Firefox skal man have en add-on, IE Tab, der kan findes her:
Installation mv. fremgår af dokumentationen til Firefox.
Andre operativsystemer og browsere
LER er skrevet til Windows, og baseret på .Net og en ActiveX komponent, GeoLER. Det er den sidste komponent, der er den kritiske i forbindelse med andre browsere og operativsystemer.
ActiveX-komponenten installerer en række filer hos brugeren for at kunne fungere. Dette er ikke kritisk for en Windows baseret PC, men det kan have konsekvenser, hvis du er bruger af Linux, Apple eller andre.
Nedenfor følger en beskrivelse af filerne der installeres i forbindelse med GeoLer.
Dette er kun møntet på teknisk kyndige brugere, som ved hvad de har med at gøre, og Erhvervs- og Byggestyrelsen fralægger sig ethvert ansvar for datatab, nødvendig systemgenopretning og lignende.
Der installeres i følgende directory/mapper:
-
WinDir: Window directory. (C:\window på winXP )
-
SystemDir: System(32) directory under WinDir
-
InstalDir: \Downloaded Program Files, under WinDir.
Navnet på WinDir varierer alt efter den aktuelle windows version.
Geoler anvender følgende kontroller og system dll'er:
Placering | Komponent | Type | Beskrivelse |
InstallDir | GraphicsMill20Controls.ocx | kontrol fra Aurima | Anvendes til at vise kort billede. |
InstallDir | GraphicsMill20.dll | System dll fra aurigma | Hører sammen med ovenstående |
InstallDir | GraphicsMill20BaseCodecs.dll | System dll fra aurigma | Hører sammen med ovenstående. Gør det muligt at fortolke forskellige typer image data. |
SystemDir | kmstrlib.dll kmssysms.dll GdTransMS.dll | System dll 'er fra kms | DLL fra kms tiil transformation af koordinater mellem forskellige kortprojektioner |
SystemDir | gdiplus.dll | System dll fra Microsoft | GDI+ giver mange muligheder for bedre display af grafik. I geoler er det nødvendig for at kunne vise udfyldte flader. |
SystemDir | MSVCRT.DLL | System dll fra Microsoft | Microsoft visual c runtime . Forudsætning for at kunne afvikle VB |
SystemDir | RICHED32.DLL | System dll fra Microsoft | Anvendes af VB |
SystemDir | MSCOMCTL.OCX | Kontrol fra Microsoft | Anvendes til visning af standard dialogboxe. |
SystemDir | MSXML3.dll | System dll fra Microsoft | Anvendes til kmmunikation med Gis serveren |
SystemDir | richtx32.ocx | Kontrol fra Microsoft | Kontrol til præsentation af tekst i flere linier. |
Alle listede filer pakkes i installationsfilen geoler.cab. Undtagelsen herfra er msxml3.dll som antages installeret på maskinen i forvejen. Der anvendes forskellige versioner afhængigt af den internet browser der anvendes, men komponenten vil altid være tilstede, når en internet browser er installeret.

