2. Digital signatur
2.1 Hvad er en digital signatur?
En digital signatur sikrer en unik, elektronisk identifikation af den enkelte bruger, og har samme status som en underskrift med blæk. Den digitale signatur er en fælles offentlig standard for sikker kommunikation på Internettet.
Signaturen består af et lille program, som hentes hos DanID (www.danid.dk). Programmet gemmes lokalt på din pc, og når du skal bruge det i LER, aktiverer du programmet med en adgangskode, som kun du kender.
Når du bestiller din signatur hos DanID, vælger du selv adgangskoden.
2.2 Hvordan får jeg en digital signatur?
En digital signatur er gratis og kan bestilles på www.digitalsignatur.dk, hvorefter du modtager en adgangskode, som skal bruges for at få adgang.
2.3 Hvilken signatur skal jeg have?
Der findes tre typer af digitale signaturer:
- Privat signatur
- Medarbejdersignatur
- Virksomhedssignatur - denne type kan IKKE bruges i LER
2.4 Privat signatur
Bruges af privatpersoner, og udstedes til én person, på baggrund af personens CPR-nummer. Signaturen er personlig.
Du skal kun bruge en privat signatur, hvis du skal indberette interesseområder for ledninger, som du ejer.
Hvis man bruger en privat signatur i LER for et firma eller en forening, kan man ikke overdrage de indberettede oplysninger i LER til andre medarbejdere eller medlemmer. Dermed kan andre ikke indberette eller forespørge, og heller ikke ændre i de allerede indberettede oplysninger.
2.5 Medarbejder-signatur
Bruges af virksomheder og foreninger. Denne signatur udstedes til et firma eller en forening, som har et CVR-nummer. Den der bestiller medarbejdersignaturen for firmaet kan uddele signaturer til ansatte i firmaet.
2.6 Foreninger og digital signatur
Repræsenterer du en forening, så som et vandværk, antenneforening eller grundejerforening, bør du bruge en medarbejdersignatur.
En forening kan udstede flere medarbejdersignaturer, som alle er knyttet til foreningen. Det betyder, at flere medarbejdere/medlemmer i foreningen kan have adgang til foreningens oplysninger i LER, og at oplysningerne bliver bevaret, selvom medarbejdere/medlemmer slettes og tilføjes i LER.
Ved at bruge en medarbejdersignatur kan foreningen, f.eks. ved formandsskifte, give den nye formand adgang til foreningens oplysninger i LER. Disse oplysninger vil være utilgængelige for den nye formand, hvis den tidligere formand har brugt en privat signatur.
Repræsenterer du en såkaldt frivillig forening, f.eks. et vandværk eller en an-tenneforening, kan du gratis oprette et CVR-nummer til foreningen. Derefter kan du gratis få en medarbejdersignatur på foreningens vegne.
Læs vejledningen her.

