CVR-nummer til foreninger
Foreninger, der ikke allerede har et CVR-nummer i forbindelse med skat- og lønadministration, kan nu få et CVR-nummer gratis.
I forbindelse med LER er det en fordel, idet foreninger med et CVR-nummer bl.a. får mulighed for at få en eller flere "digitale medarbejder-signaturer".
Fordelen ved at anvende en "digital medarbejder-signatur" sammenlignet med en "personlig signatur" ér, at din forenings interesseområder i LER ikke knyttes op på det enkelte medlem, men i stedet knyttes til foreningen. Det betyder, at alle jeres medlemmer med en "medarbejder-signatur" kan tilgå og opdatere oplysningerne.
Med en "personlig signatur" er det alene det medlem, som oprindeligt foretog indberetningen i LER, som kan få adgang til oplysningerne - og det er besværligt, hvis din forening f.eks. får ny formand.
Bestillingen af en "medarbejder-signatur" kan kun ske elektronisk. For at bestille en "medarbejder-signatur" er det nødvendigt på forhånd at have en "personlig signatur".
Bestillingsproceduren er følgende:
Gå ind på www.webreg.dk og find "frivillig forening" under "Lynservice" i venstremenuen.
Så møder du følgende billede:

Når du har erklæret at du er tegningsberettiget, og angivet din digitale signatur, klikker du på "underskriv".
På næste billede vælger du at oprette en frivillig forening.
Når du har valgt, kommer du til følgende skærmbillede:

Når du har afsluttet indberetningen, modtager du en mail som kvittering og så skal du betale med et kreditkort.

