ForsideOm LERDigital signaturIndberetningGraveforespørgselSpørgsmålKontakt
Illustration

Vælg den rigtige signatur!

For at kunne logge ind på selve LER skal man have en ’digital signatur’. Det er et lille stykke software, som skal installeres på de computere, hvorfra der skal være adgang til LER. ’Signaturen’ sikrer at ingen kan misbruge registret og bestilles hos DanID.

 

Der findes tre slags ’digitale signaturer’, så det er vigtigt at vælge den rigtige:

Bestilling af medarbejdersignatur

  1. Du skal have din virksomheds/forenings CVR-nummer parat*. Foreninger uden CVR-nummer kan gratis få et CVR-nummer - se hvordan. Bruger du Internet Explorer, skal det være version 5.5 eller nyere.
  2. Klik her og følg DanID's anvisninger på skærmen.
  3. Vælg ’Standard Flex’-udgaven af signaturen.
  4. Efter endt registrering modtager du en e-mail, som du skal gemme – den skal du bruge, når du skal aktivere din signatur.
  5. Efter tre dage får du en pinkode med posten. Med pinkoden kan du aktivere din signatur ved at følge linket i den e-mail du modtog ved endt registrering.
  6. Nu er du klar til at logge ind i LER.

Læs mere om ’medarbejdersignaturen' på DanID's hjemmeside.

 

Bestilling af privat signatur

  1. Du skal have dit CPR-nummer parat. Bruger du Internet Explorer, skal det være version 5.5 eller nyere.
  2. Klik her og følg anvisningerne på skærmen.
  3. Vælg ’Standard Flex’-udgaven af signaturen.
  4. Efter endt registrering modtager du en e-mail, som du skal gemme – den skal du bruge, når du skal aktivere din signatur.
  5. Efter tre dage får du en pinkode med posten. Med pinkoden kan du aktivere din signatur ved at følge linket i den e-mail du modtog ved endt registrering.
  6. Nu er du klar til at logge ind i LER.

Læs mere om den ’private signatur’ på IT- og Telestyrelsens hjemmeside.

 

* Er du i tvivl om din forening har et CVR-nummer kan du slå jeres evt. nummer op i CVR-registret.

Foreninger, som er dækket af CVR-loven (f.eks. selskaber, arbejdsgivere, momsregistrerede og erhvervsdrivende), får af sig selv et CVR-nummer.

Foreninger uden CVR-nummer kan gratis få et ”frivilligt” CVR-nummer - se hvordan.