ForsideOm LERDigital signaturIndberetningGraveforespørgselSpørgsmålKontakt
Illustration

Overblik over systemet

Denne beskrivelse giver et samlet overblik over funktioner og sammenhænge i LER.

-Teksten kan hentes som PDF her.

 

LER

Formålet med LER er at bringe graveaktører (entreprenører, bygherrer, kloakmestre m.fl.) og ledningsejere i kontakt med hinanden inden der graves, så antallet af graveskader begrænses.

Gennem LER kan graveaktører få oplyst, hvem der ejer ledninger i de områder, de planlægger at grave i, og derpå kontakte dem for at få detaljerede ledningsoplysninger, så gravearbejdet kan tilrettelægges efter oplysningerne.

Indberetning af interesseområder er gratis, mens der skal betales gebyr ved graveforespørgsler.

Der er kun adgang til LER via internettet på www.ler.dk.

 

LER indeholder følgende hovedfunktioner:

  1. Registrering af ledningsejere og deres interesseområder, dvs. de geografiske områder, hvor ledningsejerne ejer ledninger
  2. Registrering af graveaktører, samt tid og sted for planlagte gravearbejder
  3. Afsendelse af e-mails fra graveaktører til ledningsejere i forbindelse med gravearbejder og mellem graveaktører indbyrdes, hvis der graves samtidigt i samme område (samgravning).
  4. Styring af kommunikationen imellem ledningsejere og graveaktører.

 

Brugere

For at kunne anvende LER skal du bruge en digital signatur, som vælges afhængigt af, hvilken bruger du er:

 

Bruger

Digital signatur

Medarbejder eller bestyrelsesmedlem

Medarbejdersignatur

Tjenesteyder

Medarbejdersignatur eller privat signatur

Privatperson

Privat signatur

 

Første gang du bruger LER skal du - ud over de oplysninger, som automatisk registreres fra din digitale signatur - indberette en række faste oplysninger om dit firma og dig selv. Endvidere skal du angive, hvilke roller du ønsker at varetage. Oplysningerne anvendes alene i forbindelse med LER.    

 

Roller

Afhængigt af dit formål med at anvende LER, skal du bruge et eller flere moduler i registret:

 

                Modul

Rolle

Interesse-områder

Gravefore­spørgsler

Fore­spørgsler

Admi­nistration

Ledningsejer

X

 

 

X

Graveaktør

 

X

 

X

Tjenesteyder

 

X

 

X

Myndighed / forsker

 

 

X

X

 

Moduler

Indberetning

Anvendes af ledningsejere og tjenesteydere til at indberette interesseområder i LER. Interesseområdet indberettes ved at indtegne en eller flere polygoner på et digitalt danmarkskort.

Bemærk, at et interesseområde ikke indeholder oplysninger om selve ledningsføringen, men alene angiver det geografiske område, hvori ledningsejeren ejer ledninger. 

Kortet fremkommer på skærmen ved klik på ”Indberetning af interesseområde” i venstremenuen. Du kan enten zoome ind direkte på kortet eller søge på adresse/stednavn.

Der er også muligt at uploade interesseområder som filer i GML- eller DSFL-format. Filerne skal uploades en af gangen og må ikke indeholde mere end 1.000 punkter. 

 

Ud over interesseområdet skal følgende oplysninger indberettes:

 

Et interesseområde kan gemmes som kladde eller som godkendt. I begge tilfælde fremstiller LER en kvittering, som du kan udskrive og/eller få tilsendt som e-mail. Du har også mulighed for at sende kvitteringen via e-mail til andre modtagere, som du selv angiver.

En kladde er ikke aktiv i LER og vil derfor ikke blive ”set” i forbindelse med graveforespørgsler. Kladder opfylder desuden ikke din indberetningspligt.

Interesseområder kan frit redigeres og slettes, og du kan søge i dem ved at bruge venstremenuen.

 

Graveforespørgsler

Anvendes af graveaktører og tjenesteydere til at foretage graveforespørgsler forud for et gravearbejde. 

Graveforespørgsler indberettes på samme måde som interesseområder, nemlig i form af polygoner, der indtegnes på et digitalt danmarkskort. Kortet fremkommer på skærmen ved at klikke på ”Foretag graveforespørgsel” i venstremenuen. Man kan enten zoome ind direkte på kortet eller søge på adresse/ stednavn.

Polygonen skal dække hele det vejareal, der skal graves i. Der eksisterer en nedre og en øvre grænse for graveområdernes størrelse.

Der er også muligt at uploade graveområder som filer i GML- eller DSFL-format. Filerne skal uploades en af gangen og må ikke indeholde mere end 1.000 punkter. 

 

Udover graveområdet skal følgende oplysninger indberettes:

 

Når graveområdet er indberettet, oplyses gebyret for graveforespørgslen. Accepterer du gebyret, registreres graveforespørgslen som godkendt, og du vil ved afslutningen på kvartalet modtage en faktura med alle graveforespørgsler. Forespørger du på vegne af en virksomhed, skal du også vælge en faktureringsadresse.

Når du har godkendt en graveforespørgsel fremstiller LER en kvittering, hvor du får oplysning om alle ledningsejere i graveområdet, og hvordan de kan kontaktes med henblik på ledningsoplysninger. Du får også oplysninger om eventuelle andre graveaktører i området. Har ledningsejerne og evt. andre graveaktører opgivet en e-mailadresse, har du mulighed for at kontakte dem via e-mail direkte fra LER.

Du har mulighed for at printe kvitteringen for graveforespørgslen og/eller få den tilsendt via e-mail. Kvitteringen kan også sendes via e-mail til modtagere, du selv angiver.

Du kan også vælge at gemme graveforespørgslen som kladde. Det er gratis, men du får ikke en kvittering med oversigt over ledningsejere, og graveforespørgslen er ikke aktiv i LER. Kladder opfylder desuden ikke din forespørgselspligt.

 

Graveforespørgsler kan frit slettes, ligesom graveperiode og kontaktperson kan redigeres indenfor gyldighedsperioden. Du kan søge i graveforespørgslerne ved at bruge venstremenuen.

 

Forespørgsler

Anvendes af myndigheder/forskere til at undersøge, hvem der ejer ledninger i et givent geografisk område. Denne adgang er gratis og forudsætter godkendelse af EBST. Adgangen må ikke bruges til projektering og gravearbejder og kun inden for myndighedens/forskerens arbejdsområde.

Forespørgslerne foretages på samme måde som graveforespørgsler. Dog fås ikke en kvittering, som kan bruges som dokumentation for et gravearbejde.

 

Administration

Anvendes af alle brugere til at opdatere adresseoplysninger m.m. i LER.

Afhængig af din brugerstatus har du adgang til dine egne eller virksomhedens stamoplysninger, samt oversigt over din brug af registret (”aktivitetslog”). Desuden kan du administrere evt. tjenesteyderes rettigheder. Brugere, som repræsenterer virksomheder, har mulighed for at oprette forskellige kontaktpersoner og faktureringsadresser, faste e-mailadresser og administrere medarbejderes rettigheder.

 

Hvis du vil videre

www.ler.dk kan du finde mere detaljerede vejledninger for:

 

Du kan også få svar på en lang række spørgsmål om LER. Har du spørgsmål i forbindelse med brugen af de enkelte skærmbilleder, kan du klikke på ”Hjælp” øverst i skærmbillederne.

Du kan også kontakte LER-Sekretariatet, hvis du har problemer med at anvende LER.