LER og strukturreformen

Erhvervs- og Byggestyrelsen er i gang med at sikre, at Ledningsejerregistret (LER) også er opdateret efter strukturreformen 1. januar 2007. Dette nyhedsbrev er en kort og indledende information om dette arbejde.

Er du ikke ansat hos et amt, kommune eller kommunalt forsyningsselskab kan du se bort fra nyhedsbrevet.

 

Ændringer af kontaktoplysninger og interesseområder
De mange nye kommuner og regioner, som ser dagens lys ved indgangen til det nye år får betydning for LER. Nye ejerforhold og kontaktoplysnin-gerne til ledningsejere vil for alle amter og mange kommuner ændre sig.

Erhvervs- og Byggestyrelsen vil så vidt lette overgangen til den nye struktur, men det forventes, at kommunale og regionale ledningsejere, i forskelligt omfang, skal tage aktiv del i ændringerne af deres oplysninger i LER. Det er som udgangspunkt ledningsejerne, som har pligt til indbe-rette oplysninger til registeret samt korrigere eventuelle fejl eller ændrin-ger i de faktiske forhold.
 
Erhvervs- og Byggestyrelsen vil senest i begyndelsen af december 2006 fremsende en ”trin-for-trin”-vejledning om, hvordan amter og kommuner skal tilpasse deres kontaktoplysninger og interesseområder, så de er på plads i LER fra starten af det nye år.

 

Fra amtsvej til kommunevej?
I forbindelse med reformen overtager kommunerne ansvaret for en række amtsveje – dette har betydning for kommunens oplysninger i LER.

Hvis kommunens nuværende interesseområde(r) (polygon) i LER ikke omfatter veje overført fra amtet, har kommunen pligt til indhente oplys-ninger ved det relevante amt og derefter opdatere kommunens oplysnin-ger i LER.

Kommuner, som allerede har indberettet et interesseområde, der dækker hele kommunens område, har ikke behov for at gøre noget særskilt i for-bindelse med overtagelsen af amtsveje.

 

Ny digital signatur!
Er du ansat i en sammenlægningskommune eller et amt og skal benytte LER efter den 1. januar 2007, skal du efter nytår anvende en digital med-arbejdersignatur, som tilhører den nye kommune/region. Der er derfor en god ide allerede nu, at sikre dig, at du har en ny digital medarbejdersigna-tur.

Alle digitale signaturer henhørende til CVR-numre, der ophører pr. 31. december 2006, vil være ubrugelige i LER fra 1. januar 2007.

Din IT-afdeling vil vide, hvordan du får en ny digital signatur til brug fra 1. januar 2007 – og du kan også læse mere på www.digitalsignatur.dk.

 

***