11/12 2007

Advarsel – Interesseområder knyttet til de gamle kommuner deaktiveres 16. januar 2007

 

Ledningsejere, som har registret deres interesseområder i Ledningsejerregistret (LER) og som i forbindelse med strukturreformen er sammenlagt med en anden kommune, skal være opmærksomme at ajourføre oplysninger i LER.

 

Interesseområder knyttet til de nedlagte kommuner (gamle CVR-numre) deaktiveres 16. januar 2007.

 

Er du ikke ansat hos en kommune eller kommunalt forsyningsselskab kan du se bort fra nyhedsbrevet.

 

Ændringer af kontaktoplysninger og interesseområder

Sammenlægning af kommuner, deling af kommuner og overdragelse af tidligere amtsveje har betydet, at kontaktoplysninger (adresser, e-mails m.m.) og ledningsejerforhold for mange myndigheder har ændret sig fra 1. januar 2007.

 

Som ledningsejer har din kommune ifølge lov om registrering af ledningsejere pligt til at ajourføre oplysningerne i LER, såfremt der sker ændringer i kontaktoplysninger og ledningsejerforhold.

 

Er kommunens/regionens/styrelsens oplysninger ikke ajourført i LER, risikerer I som ledningsejer selv at skulle betale omkostningerne ved graveskader på jeres ledninger, kabler, rør m.m.

 

Husk at ajourfører jeres kontaktoplysninger og interesseområder

Senest 15. januar 2007 skal din myndigheds kontaktoplysninger og interesseområder være ajourført i LER, så de passer til situationen efter strukturreformen.

 

Det er myndighedens eget ansvar, hvis kontaktoplysninger og interesseområder ikke er korrekte. Efter den 15. januar vil interesseområder, som tilhører nedlagte kommuner og amter ikke være synlige for entreprenørerne, når de forespørger i LER.

 

For nærmere vejledning

 

Klik her for nærmere vejledning til, hvordan du indberetter interesseområder – arealer med ledninger – i LER-systemet

 

Klik her for nærmere vejledning til, hvordan du kan tilpasse kontaktoplysninger og interesseområder i LER i forbindelse med strukturreformen

 

Klik her for nærmere vejledning til, hvorledes du opretter en digital signatur

 

www.ler.dk er der adgang til omfattende information om LER og hvordan det anvendes. Samtidig sidder LER-sekretariatet  klar til at besvare spørgsmål og vejlede i brugen af LER. Sekretariatet kan kontaktes på tlf. 7033 3003 eller på e-mail ler@ler.dk.